Tibet er ubeskrivelig. Jeg vil nu alligevel gøre et forsøg på at sætte ord på landet og mine oplevelser i det. Tibet ligger helt ovre i det sydvestlige Kina. Det har ikke altid været en del af Kina, og selv om Kina har ejerfornemmelse over Tibet i dag, minder Tibet på ingen måde om Kina. Det minder på nogle områder om Indien - men mest af alt er Tibet helt sit eget. Alt er specielt i Tibet: naturen, menneskene, stemningen skriften, maden, byerne - selv himlen er speciel. Helt dyb blå..
Vil man til Tibet er det noget af en proces. For det første skal man have kinesisk visum. For det andet skal man tilknyttes et rejsebureau, der kan fikse indrejsetilladelse til Tibet og så skal man følges med en guide, hvis man er turist. Vores guide var fantastisk, så vi lærte en masse om landet (ja, jeg vil faktisk omtale det som et land for sig selv). Vi lærte også af erfaring, at man helst ikke skal spørge ind til politik, og heller ikke omtale Tibet som om det er Kina (de hader kinesere btw). Og når ja, så er Tibet af og til lukket for resten af Verden - bl.a. sidste år, hvor nogle munke og få "normale" brændte sig selv i protest af regeringen. I Tibet er de buddhister med stort B. Man ser overalt i byerne folk komme gående med deres bedestave. Nogle tibetanere bruger hele deres dag på at gå rundt om et tempel og bede. På grund af deres tro er stemningen meget afslappet, og som vores guide, Tashi, sagde, så går deres liv mest af alt ud på at have et godt hjerte og hjælpe andre, og ikke så meget ud på at tjene penge for eksempel. Nå, nu vil jeg fortælle om vores tur.
Fredag d. 15. november startede vi vores rejse. Line, Marco og jeg rejste fra vores by, Changzhou, til en by der hedder Wuxi. Herfra skulle vi tage toget hele vejen til Tibets hovedstad, Lhasa. Da vi satte os i toget mod Lhasa var vi velvidende om, at vi skulle tilbringe to døgn om bord. 48 timer! Det havde vi været meget spændte på. Men det skulle vise sig at blive en god togtur, selv om den var lang. Der blev spillet kort, hygget, spist nudler og sovet. Vi delte kupé med et venligt kinesisk par og en dame, der sov om dagen og var vågen om natten. Den allerbedste del af togturen var søndag. Vi vågnede til den smukkeste, klareste solopgang, og flot natur. Her havde vi krydset grænsen til Tibet. Resten af dagen kunne vi se på smuk natur og dyr - vi så yakke (en slags kæmpeokse), ørne, ulve, vilde heste og æsler, og nogle dyr jeg ikke aner hvad hedder. Så inden vi så os om, var vi i Lhasa.
Marco står lige og nyder udsigten fra toget.
Her skulle vi igennem det helt store sikkerhedstjek, og de skulle se alle vores dokumenter. Herefter blev vi ført hen til vores guide, Tashi. Han er simpelthen for skøn! Mega afslappet, sjov og tibetansk for fuld skrue. Han og vores chauffør viste os hen til hotellet, hvor vi blev indkvarteret. Vi havde bestilt - og regnet med - dorms, men det viste sig vi havde eget 3-personers værelse med 3 stjernet luksus. Da vi havde hoppet lidt rundt og glædet os over værelset tog Tashi os med på en lokal tibetansk restaurant. Her fik vi momos (en slags dumplings - google det evt.) med yak kød og noget brød med yak kød (der er yak kød overalt!) Vi fik snakket en masse med Tashi, og efter maden var det ellers på hovedet i seng. Den første aften havde vi det alle tre godt på trods af højderne. Lhasa betyder "himmel", og det er også den by i verden der kommer tættest på himmelen med sine 3800 meter over havoverfladen. Vi kunne godt mærke at det er en del hårdere at bevæge sig rundt i højderne, og især at gå op ad trapper (!).
Vi stod op til noget af en lækker morgenbuffet næste morgen. Det foregik på 5. sal, og man skulle åbenbart ikke højere op for at få udsigt over hele byen og bjergene rundt om, da husene er forholdsvis lave i Lhasa. Så vi kunne nyde vores lækre morgenmad til en lækker udsigt. Lækker start på dagen! Kl. 10 mødtes vi med Tashi, og vi kørte lidt længere ned af gaden til Potala Palace. Det er et vigtigt palads for buddhister. Her har forskellige Dalai Lhamaer bl.a. haft vinterpalads. Først gik vi rundt om det kæmpe palads, som alle de mange bedende buddhister, og herefter begav vi os op ad de mange trapper. Desværre var søde Line blevet lidt ramt af højdesyge, så det var lidt af en kamp. Men op kom vi, og Tashi viste os rundt i alle de forskellige Dalai Lhamaers værelser, de 9 Dalaiers grave og en masse buddhistiske statuer osv. Det er meget flot og anderledes!
 |
| Potala Palace |
Verdens bedste guide og mine søde rejsekammerater ude foran Potala Palace
Da vi kom ned spiste vi frokost på en lækker tibetansk restaurant i nærheden, og så gik turen til Sera Monestery. Et monestery er et slags college for munke, og de unge munke lærer fra de gamle, erfarne munke. Det er bygget som en lille by, hvor de bor i en slags hostels. Vi så igen masser af vigtige budhistiske statuer og skrifter, og vi så vaskeægte tibetanske munke in action. Der er munke rundt omkring på monesteries, paladser og templer, som er de hellige bygninger. Mange af dem er så moderne, de har iPhones. Det ser sjovt ud når de sidder og beder og pludselig tager telefonen. Det lyder nogenlunde sådan: "Omana nimadanu mona - WEY!" (ikke at det er rigtige ord, men..) Efter den oplevelse havde vi "fri", og vi tog hjem på vores elskede tagterrasse og skrev dagbog og nød solen. Skønt!
Munke på Sera Monestery. Her har de filosofiske samtaler. De, der står op, har ordet, og de klapper når de andre må komme med inputs.
Dagen efter havde Line fået det rigtig skidt. Vi fandt højdesygepiller til hende, og så tog Marco og jeg med Tashi ind til midtbyen, hvor der ligger et tempel. Også det var flot, men minder om de andre hellige bygninger. Det specielle ved templet var, at en af Verdens to originale buddha statuer står her, og så var det fedt at opleve stemningen af alle buddhisterne, der stod i lange rækker for at bede til de forskellige guder, i alle rum. Og når ja - overalt i hellige bygninger bliver der brændt smør, og folk ofrer smør..
Templet i midten af Lhasa, med en vaskeægte munk. Billedet er taget fra toppen af templet.
Senere på dagen havde pillerne hjulpet Line, så vi tog hende med ud på nye oplevelser. Tashi (han er seriøst Verdens bedste guide) tog os med ud og se på markeder, og så gik vi rundt på den hellige gade Barkhor Street, sammen med tusindvis af buddhister. Da vi havde fået "fri" satte vi os på en bænk. Der gik ikke længe før en dame spottede os, og Line og jeg fik hendes baby på skødet - så skulle der tages billeder. Det er sket en del gange i Kina, men det er sjældent i Tibet! Men NØJ han var sød. Vi overvejede at løbe med ham, men hun kan nok løbe hurtigere end os, når hun er vant til højderne..
Endelig kom onsdag - her skulle vi se en masse natur. Jeg havde glædet mig som et lille barn! Vi skulle køre 350 km, hen til en by der hedder Shigatse, og holde en del stop undervejs, for at se på Tibets specielle natur. Første stop var ved en stor sø. Her fandt vi en forladt, stakkels lille hundehvalp, som vi tog med videre. Jeg døbte den fluffy! Tashi gav den til en kvinde i den nærmeste landsby. Det er mega buddhistisk gjort! :)
Det gik hurtigt op, op, op ad de mange sindsyge hårnålesving. Mit hjerte sad i halsen, og jeg måtte holde nogen i hånden for ikke at skrige - chaufføren kørte godt nok vildt, og man havde intet overblik! Men efter et par timer nåede vi ca. 5000 meter over havoverfladen, og her var en meget smuk udsigt over en helt blå sø og bjerge med sne på toppen. Meget smuk og særpræget natur! Her var det så koldt at huen kom på. Vi kørte ned til søen. Den er så hellig at man hverken må fiske i den eller bade i den (ikke at vi havde tænkt os nogen af delene). Smukt, smukt, smukt!
Der sad vi jo godt. 5000 m over havoverfladen med smuk udsigt!
Yamtso Tso Lake, den hellige sø
Imellem Lhasa og Shigatse er der absolut ingen store - eller halvstore byer. Kun natur, natur, natur og så nogle mikro-landsbyer. Vi fandt en af disse landsbyer, og utroligt nok lå der en god restaurant, som Tashi viste os hen på. Her spiste vi god mad - det var synd for Line, hun var så syg at hun næsten ikke kunne spise! :(
Herfra gik turen videre til en kæmpe gletscher, hvor vi holdt et lille stop. Det næste stop vi lavede var meget specielt. Vi gik op ad nogle klipper, og fik så udsigt over de vildeste, turkise søer. I Tibet er der mange flotte farver i naturen - blå/grønne søer, dyb blå himmel, sne på toppen af bjergene og så de brune bjerge. Vi blev siddende der til vores numser var ved at fryse af, og skyndte os så tilbage i bilen for at få den varmet. Den nåede lige at blive varm, før vores sidste stop, som var endnu et monestery. Lignede de andre hellige bygninger indeni. Da vi kom ud blev vi inviteret over til en flok lokale kvinder, der sad på jorden i en rundkreds. De havde lavet hjemmebrygget øl og forskellige tibetanske snacks, vi måtte smage. Det var hammer hyggeligt, og Tashi kunne oversætte, så vi kunne snakke med dem. De nåede at drikke Line og Marco småfulde i deres øl, før vi tog videre. Det var dog ikke lige min kop "te". Men en fed oplevelse var det!
Numserne var kolde, men udsigten god!
Vores nye tibetanske venner. De var søde!
SÅ gik turen resten af vejen til vores hotel i Shigatse. Også her var det et godt hotel, dog var det så koldt at vi alle måtte dele seng til at starte med, for at få varmen! Stakkels Line havde det rigtig dårlig, nok fordi vi havde været meget højt oppe den dag.
Dagen efter, torsdag må det så blive, gik turen hjem til Lhasa igen. Vi tog en kortere vej uden særlig mange stop. De eneste stop vi tog var, når chaufføren havde kørt for stærkt - de måler bilers fart ved at registrere hvornår hver bil kører forbi tjek-stederne, og er der ikke gået nok tid før næste tjek-sted, får man en bøde (100 yuan pr. minut!) Så vi holdte mange "snydepauser". Linepigen sov hele vejen hjem, 5 timer!
Vores dyt gennem hele turen, og de seje gutter: Marco og Tashi.
Det var dejligt at være "hjemme" på vores hotel i Lhasa igen. Eneste minus var, at vores nye værelse havde glasvægge ind til badeværelset... Marco og jeg puttede Line, og tog så på markeder og shoppede lidt og tog på vores lokale og fik noget mad. Da vi kom hjem blev der pakket. Dagen efter startede en ny togtur på 48 timer nemlig.
Vores tog gik fredag formiddag kl 11.30. Vi fik taget afsked med Verdens bedste guide kl 10, og blev så kørt til stationen. Denne gang var det en underlig togtur. Første dag havde vi 5 senge for os selv, og kun én at dele kupéen med. Marco og jeg fandt på et kortspil, vi kalder for SNICKERS! Det blev spillet en masse mens Line sov, og vi havde det faktisk skide sjovt. Pludselig var der gået 6 timer! Om aftenen lagde vi os til at sove, men omkring kl 1 om natten var der kaos ude på gangen! Folk råbte og rendte forvirrede rundt. Vi kiggede ud, og så militærfolk overalt. Toget holdt stille der i laaang tid, og vi fandt aldrig helt ud af hvorfor. Andet end at.. Kinesere er mærkelige! Dagen efter var der pludselig masser af folk, og vi havde nu en fyldt kupé. Meget af dagen lå vi i sengene og slappede af, men var også på opdagelse i toget. Søndag eftermiddag nåede vi endelig hjem til Changzhou. Det var nu dejligt med egen seng og eget toilet!
Så altså, det var en fantastisk tur til Tibet. Jeg kan KUN anbefale det. Man hører ikke så meget om det ellers, og det skyldes nok at der ikke kommer mange derind udefra, og at tibetanerne oftest ikke kan rejse ud. Men får man muligheden, så er det helt sikkert et sted der skal opleves!
I dag er der præcis 2 måneder til jeg vender hjem til Danmark igen. Det er fedt i Kina, men det bliver nu også rart at se venner og familie igen, og få dansk mad og andre danskerier. Jeg håber I har det rigtig godt derhjemme!
Det lyder fuldstændig fantastisk! Jeg glæder mig til du kommer hjem :)
SvarSlet