Kina i en nøddeskal

I går var halvdelen af min tid som kineser gået. Det vil sige der er 74 dage til jeg hopper om bord på flyet. Det er simpelthen utroligt som tiden går hurtigere i Kina end alle andre steder. Det må være noget med ækvator? ;)

Men altså, selv om jeg nu har været her to en halv måned, og kender kulturen ret godt, oplever jeg stadig små finurligheder ind imellem. Aha - og wow! oplevelser.
Indenfor de sidste par uger har der været afholdt Open Class på de to ældste klassetrin. En dag pr klassetrin har forældrene kunnet komme og overvære undervisningen. Det er en stor ting i Kina, som kræver meget planlægning. Jeg var med til at holde det begge dage, på to vidt forskellige måder. Gennem processen har jeg oplevet mange af de ting, der siger en hel masse om Kina. Lad mig forklare.

Det er ingen hemmelighed, og sikkert heller ingen overraskelse, at der er meget disciplin i Kina. Når jeg har spurgt lærerne hvorfor de er så strikse, får jeg altid af vide, at en god lærer er en lærer børnene respekterer. Og gør børnene ikke altid hvad læreren siger, er det mangel på respekt. Det er respekten og så selvfølgelig undervisningen, der er vigtig. Og dem det er vigtigt for - er forældrene. Forældrene har nemlig høje krav til deres børn, og de skulle jo helst vokse op og blive noget fornemt - når børnene får navne betyder det endda tit noget som "klog", "smuk", "succesfuld", eller hvad man nu ellers kunne ønske sig af sit barn. Derfor er det så vigtigt at Open Class for forældrene går godt!

Den første Open Class skulle holdes i de to ældste klasser - class A1 og A2. Min vejleder kom to uger forinden og fortalte mig, jeg skulle undervise 20 minutter i hver klasse til deres Open Class. "Fint nok" tænkte jeg, og havde allerede fundet ud af, hvad jeg ville bruge tiden på; legen frugtsalat (på engelsk) og en anden leg, hvortil jeg har lært klasserne en remse ("five little monkeys" hedder den). De lege elsker børnene! Nogle dage senere ville hun snakke med mig om, hvad jeg skulle lave, og jeg fortalte min plan. Det var ikke godt nok, for forældrene skulle jo se hvor dygtige børnene var. Derfor skulle jeg først gennemgå en masse ord med dem, så lære dem nogle nye svære ord, så lege frugtsalat med de svære ord og så sige remsen "five little monkeys", uden at lege legen (en slags fangeleg) - for tænk hvis forældrene så at de faldt og slog sig. Jeg kunne fornemme hvor vigtigt det er, at forældrene er tilfredse. Da vi kom til dagen kunne jeg mærke et pres fra min vejleder, der ville overvære min undervisning. Jeg tror nok jeg ved, hvordan kinesere har det, når der bliver sat høje forventninger til dem. Men det gik godt, og forældrene var glade. Jeg kunne desværre ikke være med til resten af Open Class den dag, da jeg havde undervisning i andre klasser.

Da den store dag kom hos de to næst ældste klasser - class B1 og B2, skulle jeg være med på en anden måde. Jeg skulle være i den ene klasse hele dagen (B2), og hjælpe til og være fotograf. Læreren fra B2 instruerede mig i, at jeg skulle tage billeder når børnene svarede på et spørgsmål eller blev taget op til tavlen. Billederne skulle gøre forældrene stolte. Det var en syret oplevelse. For det første var undervisningen slet ikke som den plejer - det går jo kun ud på at forældrene skal være glade. Der var gjort meget ud af det hele. Og så var lærerne slet ikke strenge. (Indskudt bemærkning: forældrene ved nok godt, at der bliver talt hårdt til børnene osv. i hverdagen, men når de kommer og ser det, ved børnene godt at de skal gøre hvad læreren siger, da de ikke vil skældes ud osv., så udadtil ligner det bare at deres børn er nogle engle uden læreren siger noget, hvilket er meningen). Det var også sjovt at se, hvor meget forældrene gik op i, at deres børn var dygtige. Mange af dem så undervisningen gennem deres iPhone eller kamera, hvor de sad og tog billeder hele tiden. Dagen blev afsluttet med fællesaktivitet i gården for begge B-klasser og deres forældre, med forskellige konkurrencer - og det kunne lige så godt have været en dansk børnehave. Sjovt var det.

Og nu til noget lidt andet: jeg har lovet at lægge nogle billeder op af min Kindergarten og hvad jeg laver der. Jeg har ikke så mange af mig der underviser, men masser af leg og skønne børn. Her er nogle stykker:

Mig og min anden stamklasse, B2. Skønne, skønne unger!

Jeg lærer dem tallene med en leg. De elsker at lege, næsten lige meget hvad det er.

Den danske klassiker: Lille hund. Den er altid et hit - også i Kina. Både børn og lærere elsker danske lege.

Class D - den yngste klasse - er ved at lære engelske dyrenavne. Jeg har tegnet tegninger af dyrene, de kan male. Er de ikke nuttede? Børnene altså.

Så er der gang i den daglige morgengymnastik. Op på række, og så skal der danses.

Jeg var på udflugt til en af Changzhous mange flotte parker, med class C1 og C2 - de næst yngste. Der blev leget en masse i det gode vejr!


Så blev det ikke til flere billeder i denne omgang. Men om lidt over en uge kommer der mange flere. Vi har nemlig fået bekræftet at VI SKAL TIL TIBET! Vi tager af sted på fredag, Line, Marco og jeg, og vi glæder os! Det er åbenbart pisse koldt i Tibet, så Line og jeg har været ude og købe store vinterjakker, ski undertøj og det hele. Så det kan næsten ikke gå galt. Vi skal sidde i toget TO DAGE hver vej. Til gengæld skulle det være en helt fantastisk smuk tur, så vi klarer den snildt. Vi har desuden købt masser af instant nudler, og der er altid kogefaciliteter i kinesiske toge, til te og nudler - så sulte gør vi heller ikke. Vi skal være af sted fra på fredag til næste søndag. Vi har nemlig en uges ferie (igen). Lækkert!

Håber alt går vel i Danmark. Hører noget om en ordentlig gang blæsevejr! Håber I kan holde til det ;)

Knus herfra, og jeg indrømmer at jeg savner Danmark lidt, selv om det er fedt i Kina.